Foto: Kyu3a, Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0
Det går stadig ikke for godt med Xbox-hardwaren. I Microsofts seneste kvartal, der sluttede 30. september, faldt omsætningen på konsoller med 14 procent fordi der blev solgt færre, skriver TechPowerUp.
Hele Xbox-forretningen omsatte for 5,38 milliarder dollar, hvilket er 2 procent mindre end sidste år. Microsoft som helhed voksede samtidig 19 procent til 92,3 milliarder dollar, så det er tydeligt hvor pengene kommer fra.
Xbox-chef Asha Sharma ser dog lyst på det i et opslag på X. Faldet er meget mindre end kvartalet før, og hun nævner rekorder for Minecraft og World of Warcraft og at omsætningen på pc voksede med tocifrede procenter. Hun siger også at der er flere der vil købe en konsol end der er konsoller til.
Den forklaring er lidt svær at sluge, for Microsoft hævede priserne igen i sommer, så en Series X med 1 TB nu koster 799,99 dollar i USA. Microsoft har også skrevet til inaktive Xbox-ejere og bedt dem bytte konsollen ind hos Best Buy, så den kan sælges videre som brugt.
Microsoft regner selv med at hardwaresalget falder igen i næste kvartal, så jeg tror ikke vi ser billigere konsoller lige foreløbig.
Kilde: TechPowerUp, Asha Sharma på X